Lejligheden

BILLEDER AF LEJLIGHEDEN

LEJLIGHEDENS INDRETNING

ENTRÉ

Entréen er stor og rummelig, med en gulv-til-loft garderobe og mulighed for masser af opbevaring af eksempelvis tøj i et tilsvarende gulv-til-loft skab.

KØKKEN-ALRUM /STUE

Fra enréen er der også indgang til stort køkken-alrum / stue, med en hyggelig spisekrog. Et åbent køkken giver mulighed for at man kan tale med familien eller med sine gæster, samtidig med at man tilbereder middagen. Køkkenbordpladen har et udhæng, der gør det muligt at man kan stille to barstole.

BADEVÆRELSE

Fra entréen er der adgang til et lille badeværelse med toilet, håndvask med underskab, bruseniche, vaskemaskine og et overskab med mulighed for opbevaring af toiletartikler, vaskepulver mm.

VÆRELSE

Fra køkken-alrummet er der adgang til et lille værelse, der kan indrettes som børneværelse, soveværelse eller som walk-in closet.

DEPOTRUM

Ca. 3 m² depotrum findes få meter fra lejligheden.
Depotrummet er aflåst med en hoveddørslås og ligger beskyttet imod evt. skybrud. 

ALTAN

Fra stuen er der en stor glasskydedør, som kan åbnes ud til en 10 m² stor altan.
Altanen er indrettet med transparent altanafskærmning, der tillader lyset at komme ind, men holder nysgerrige blikke ude.
På de to murer er der indrettet en lodret plantevæg, der elegant giver plads til ialt 198 planter. Til de to plantevægge er der tilsluttet et vandingsanlæg, der gør pasningen let og overskuelig.
Er dette ikke nok til at kunne drive den urban garden du drømmer om, er der yderligere plads til 6 altankasser af 80 cm stk. på rækværket inden det bliver nødvendigt at stille krukker på gulvet.

PLANTEGNING

FORSLAG TIL INDRETNING

Følgende forslag til indretning, er udarbejdet af en indretningsdesigner fra IKEA